Værkstedspakker

Værkstedspakker
Vis som Gitter Liste

3 varer

pr. side
Faldende orden
Vis som Gitter Liste

3 varer

pr. side
Faldende orden

Sammensæt din helt egen værkstedspakke med 2+ maskiner og spar op til 10%

Hos Cartools får du friheden til selv at sammensætte din egen værkstedspakke og samtidig spare over 10.000,- undervejs. Uanset om du er på udkig efter en 2-søjle lift, 4-søjle lift, sakselift, dækmaskine, afbalanceringsmaskine, hjuludmåler, kompressor eller AC maskine kan du finde det i vores værkstedspakke der idag indeholder mere end 25 spændende værkstedsmaskiner.

Tryk blot "læg i kurv" på vores værkstedspakke med 2 produkter, 3 produkter eller 4+ produkter og sammensæt din egen værkstedspakke.

Autolifte

Du finder et bredt udvalg af autolifte i vores værkstedspakkebygger. Alle vores maskiner egner sig til professionelt brug og netop sikkerhed og driftsstabilitet er noget vi vægter højt, hvorfor alle vores maskiner er CE godkendte. Valget af din nye autolift handler i høj grad af, hvilket arbejde der skal udføres, og hvor meget plads du har i værkstedet/garagen. Vi har mange års erfaring i at vejlede kunder i valg af rette autolift, så hvis du har nogen spørgsmål til vores autolifte, eller ønsker vejledning, så tøv ikke med at tage fat i os, på mail, telefon - eller livechat her på siden.

 

2-søjle autolifte

En 2-søjlet autolift er førstevalget for langt de fleste, da fordelene i høj grad opvejer ulemperne. En 2-søjle autolift udmærker sig ved, at være billig, og kræve meget lidt plads i forhold til en sakselift eller en 4-søjle. Derfor vil en 2-søjle autolift passe ind i de flestes garager og værksteder. 

En 2-søjlet autolift kan samtidig ramme løftepunkterne på stortset alle biler, uanset længde og bredde, hvilket gør den meget alsidig. Med en 2-søjle lift har man samtidig meget nem tilgang til bilen, hele vejen rundt om liften, da det kun er de 4 løftearme, der blokerer tilgang til bilen. På den måde, er det nemt at arbejde med både dæk, undervogn, skjolde mm. på én og samme lift. Ønsker du endnu nemmere tilgang under bilen, kan du med fordel tilkøbe vores konsol-forhøjer kit der passer til alle vores 2-søjlede modeller. Læs mere om kittet lige her.

2-søjlede autolifte fås både i modeller med og uden bundramme. Som oftest er en model med bundramme mere stabil og hurtigere og nemmere at opsætte. Samtidig har modeller med bundramme også en lav højde, hvilket gør, at de kan passe ind i de fleste garager og værksteder. Modeller uden bundramme, har den fordel, at sænkede biler har nemmere ved at komme på, da der ingen bundramme er. Tilgengæld er liften også meget højere, og det stiller nogle krav til loftshøjden. 

 

4-søjle autolifte

En 4-søjlet autolift adskiller sig ved, at du bla. andet kan foretage 4-hjulsudmålinger direkte på liften. Samtidig kan man på de fleste 4-søjlede autolifte installere 1-2 donkrafte mellem kørebanerne, og på den måde gøre det endnu nemmere at komme til, og klare flere forskellige arbejdsopgaver. 4-søjlede autolifte giver den samme frihed som de 2-søjlede, da man nemt kan tilgå hele undervognen - dog er det også nemmere at tilgå siderne på køretøjet, hvis der f.eks. skal laves pladearbejde. Hvis du har højt til loftet, men mangler plads i garagen, er en 4-søjlet autolift også en billig løsning til opbevaring af bil nr. 2, fremfor at udvide garagen. 

En af ulemperne ved en 4-søjlet autolift kan være, at den fylder meget i værkstedet, da den med sine 4 søjler tager et stort areal både kvadratmeter og højde mæssigt. En 4-søjlet autolift er typisk lidt dyrere, end de 2-søjlede da der skal flere materialer til - og så er det svært at arbejde med dæk mv. på en 4-søjlet lift - medmindre man køber en donkraft til. Læs mere om vores Dunlop DJBA2 donkraft lige her.

Vores Dunlop DL445WA 4-søjlede autolift er udstyret med udsparinger til drejeplader foran, samt slipplader bagerst og vil derfor være et oplagt valg hvis du vil lave 4-hjulsudmålinger. Samtidig har liften opkørselsramper indbygget, der sikrer at selv de helt lave sænkede biler, kan komme op på liften uden problemer. Kørebanerne kan rykkes tættere på hinanden efter behov, så samtlige biler kan stå på liften - og donkraften kan samtidig justeres i bredde sammen med liften - så den kan sidde på uanset hvilken afstand du har på kørebanerne. Har du pladsen, vil en 4-søjlet autolift med donkraft være det oplagte valg, til at udføre stort set alle typer arbejdsopgaver. 

 

Sakselifte

En sakselift har mange fordele, og er frem for alt hurtige og nemme at betjene. Modsat en 2-søjle lift, er der ikke nogle løftearme der skal placeres, du kører blot køretøjet op på liften og løfter den. Derfor er de også oplagte til arbejde i motorrum, påfyldning af olier, væske og vedligeholdelse. 

En sakselift er samtidig det oplagte valg, hvis pladsen er trang og der er lavt til loftet, da bilen løftes fra undervognen - og ikke på hjul.  En af ulemperne ved en sakselift kan være, at den ligger for højt over jorden, og derfor kan det være svært at få de helt lave biler op på liften, medmindre at man har et sæt opkørselsramper til liften, eller vælger at grave den ned, så den er plan med gulv.

Sakselifte kan både fås som en fuldhøjde saks, eller en klargøringslift. En saks der kan løfte i fuld højde, giver også mulighed for, at man kan komme ind og arbejde under bilen. En klargøringslift bruges mest til vedligeholdelse, klargøring og pladearbejde, da den kun løfter op i ca. 1 meters højde - perfekt til klargøring. 

Vores Dunlop DSL35 sakselift kan løfte op i 1.91m højde, så der både kan arbejdes med skjolde, motor og undervogn. Derudover har den ualmindeligt brede kørebaner, hvilket sikrer at du kan ramme løftepunkterne på både de helt små, smalle biler - og de store SUV'er. Derudover er liften kun 105mm høj når den er helt i bund, hvilket betyder at langt de fleste biler kan køre op på liften - også de sænkede. Alternativt kan man vælge, at grave liften ned i jorden, så den ikke optager noget plads i værkstedet når den er foldet ned. Det er både smart i forhold til plads besparelse og opkørsel af sænkede biler. Find vores montagetegninger til undergulvsinstallation lige her.

Vores Dunlop DTSL33FRMK2 er det oplagte valg, hvis der skal arbejdes med klargøring, da man både får en mere kompakt klargøringslift med smalle kørebaner, til en endnu lavere pris.

 

Dækmaskiner

Dækmaskinen er et redskab der bruges til på- og afmontering af dæk fra fælg. Det kan f.eks. være i forbindelse med skift af sommer/vinter dæk, montering af nye dæk, eller skift af ventil. Dækmaskiner kommer i mange variationer, til forskellige typer hjul. og det er vigtigt at du får valgt den helt rigtige maskine, så den dækker dine behov de næste mange år frem.

Alle vores dækmaskiner kommer med et gratis dækjern samt et pumpeur monteret på tårnet til hurtig opfyldning af luft i dæk, efter et dækskifte. 

 

DTM810

Dunlop DTM810 er vores mest basale dækskifter, som dækker langt de fleste behov for den almindelige bruger, privatperson eller det mindre værksted. Maskinen kan stilles op ad en væg, med sit svingarmsdesign, og optager derfor ikke meget plads på værkstedet - og her kan du skifte dæk på både stål- og alufælge, op til 21". Maskinen er udstyret med plastbeskyttere på fritykkeren i siden, samt kløerne og monteringshovedet, så du er sikret et skånsomt dækskifte med minimal risiko for at påføre skader på fælg. 

Skal der arbejdes meget med lavprofil og runflat dæk, som har meget stive dækvægge, anbefaler vi at dette gøres med en hjælpearm, som kan tilkøbes til vores større model DTM285HD.

 

DTM285HD + ART390

DTM285HD er vores mest populære dækmaskine, da den kan dække stortset alle arbejdsopgaver. DTM285HD adskiller sig fra DTM810 ved, at den kan klare op til 28" hjul. Samtidig kan drejebordet køre med to forskellige hastigheder, hvilket sikrer et endnu hurtigere dækskifte end normalt. DTM285HD passer ind hos hobbymekanikeren såvel som dækværkstedet, med mange daglige dækskift. Maskinen er udført i meget robust kvalitet, og du har mulighed for at montere en hjælpearm på maskinen, der gør det endnu nemmere at foretage hurtige dækskift, samt arbejde med lavprofil og runflat dæk. 

ART390 hjælpearm er den perfekte følgesvend til DTM285HD. Den optager ikke meget plads med sit kompakte design, og har en meget præcis pneumatisk hæve/sænk-styring, ved hjælp af sin dobbeltvirkende vippekontakt. Hjælpearmen består af i alt 3 forskellige hjælpeenheder. Dæksidepressen/monteringshoved, som kan køre rundt med dækket, dækrullen, der typisk bruges til monteringsprocessen, samt tallerken der oftest bruges til afmonteringen. På den måde sikrer du nemt og skånsomt arbejde med alle type dæk, både runflat og lavprofil. 

 

DTM588/DTM590

DTM588 og DTM590 er dækskiftere der egner sig til arbejde med lastvognsdæk, traktordæk, dæk til entreprenørmaskiner og lign. De to modeller kan tage op til hhv. 26" og 56" dæk og kommer begge med et stort udvalg af dækjern til at arbejde med alle slags dæk. 

 

Afbalanceringsmaskiner

Vores Dunlop afbalanceringsmaskiner egner sig til til hobbymekanikeren såvel som det store dækværksted. Spørgsmålet er bare, hvilke typer dæk du arbejder med, hvad dine behov er og hvor "smart" maskinen skal være. Med til alle vores afbalanceringsmaskiner medfølger der en balancevægttang, 4 forskellige konus, en fælgbreddemåler og en kalibreringsklods. Vores afbalanceringsmaskiner er samtidig alle 220V og kommer inkl. både ledning og stik. 

 

DWB920

Allerede ved indgangsmodellen DWB920 får du utrolig meget maskine for pengene. En maskine der sørger for en præcis afbalancering de næste mange år frem med helt ned til 1g +/- præcision. Maskinen har i alt 6 programmer, der kan tage både stål- og alufælg samt MC hjul på op til 24". 

 

DWB965

Hvis du ønsker en maskine med flere funktioner, hurtigere betjening og et let aflæseligt display er DWB965 det oplagte valg. Afbalanceringsmaskinen har automatisk dataindlæsning af hjulets dimensioner - brug blot maskinens indbyggede fælgbreddemåler til at tage målinger af den inderste, og yderste fælgkant på alufælg - og så klarer maskinen resten. Hvis du derimod arbejder med stålfælg bruger du blot maskinens udvendige målearm til at foretage måling af yderste fælgkant. 

Maskinen har flere smarte programmer - blandt andet kan den udligne ubalancen mellem dæk og fælg - og vise dig hvordan de to skal positioneres i forhold til hinanden, for at balancere hjulet med minimal brug af klodser. Maskinen har indbygget lys og laser, der gør det nemt at se præcis hvor vægtklodserne skal placeres på fælgen. Displayet gør det hurtigt og nemt at navigere rundt i menuerne og danne sig et overblik over maskinens funktioner. 

 

DWB953CV

DWB953CV er en meget simpel afbalanceringsmaskine til afbalancering af varevogns- og lastbilhjul. Maskinen har i alt 6 forskellige programmer til både personvogn og lastvognsdæk - og med sin indbyggede luftdrevne hjulløfter, slipper du for selv at lave de tunge løft. 

 

Hjuludmåler

En hjuludmåling foretages hurtigt og nemt på en 4-søjle lift med drejeplader. Vores populære Dunlop AGO40 / AGO40L er en hjuludmåler der er meget enkel i sine funktioner og giver en hurtig og akkurat sporing af for- og baghjulets to vinkler helt uden brug af elektronik. Kalibrering af maskinen er meget simpel og kan gøres på under et minut. Selve hjuludmålingen kan foretages på et par minutter. 

De to maskiner adskiller sig fra hinanden ved, at AGO40L har laser, der giver en hurtigere og mere præcis aflæsning end ellers.

 

Kompressor

STENHØJ producerede deres første kompressor i år 1930 og derfor har vi viden og erfaring til at vejlede dig i købet af din næste STENHØJ kompressor. Vores sortiment af kompressore består af STENHØJ's grå serie af stempelkompressorer lige fra 1,8KW/20L til det lille værksted og op til hele 5,5KW/180L til værkstedet eller produktionen med et større trykluftsbehov. Tøv ikke med at tage fat i os, hvis du har spørgsmål til hvilken kompressor der dækker.

 

AC Maskiner

AC maskine til aftapning og påfyldning af kølemiddel er en uundværlig maskine på værkstedet. Optimer din indtjening på værkstedet og kom hele vejen rundt om din kundes bil, med vores AC maskiner fra Robinair.