DÆKMASKINER

DÆKMASKINER
Vis som Gitter Liste

Varer 49-56 af 56

Side
pr. side
Faldende orden
Vis som Gitter Liste

Varer 49-56 af 56

Side
pr. side
Faldende orden

Sammensæt din helt egen værkstedspakke med 2+ maskiner og spar op til 10%

Hos Cartools får du friheden til selv at sammensætte din egen værkstedspakke og samtidig spare over 10.000,- undervejs. Uanset om du er på udkig efter en 2-søjle lift, 4-søjle lift, sakselift, dækmaskine, afbalanceringsmaskine, hjuludmåler, kompressor eller AC maskine kan du finde det i vores værkstedspakke der idag indeholder mere end 25 spændende værkstedsmaskiner.

Tryk blot "læg i kurv" på vores værkstedspakke med 2 produkter, 3 produkter eller 4+ produkter og sammensæt din egen værkstedspakke.

Køb billige dækmaskiner online

Dækmaskinen er et redskab der bruges til på- og afmontering af dæk fra fælg. Det kan f.eks. være i forbindelse med skift af sommer/vinter dæk, montering af nye dæk, eller skift af ventil. Dækmaskiner kommer i mange variationer, til forskellige typer hjul. og det er vigtigt at du får valgt den helt rigtige maskine, så den dækker dine behov de næste mange år frem.

Alle vores dækmaskiner kommer med et gratis dækjern samt et pumpeur monteret på tårnet til hurtig opfyldning af luft i dæk, efter et dækskifte. 

Dunlop DTM810 dækmaskine

Dunlop DTM810 er vores mest basale dækskifter, som dækker langt de fleste behov for den almindelige bruger, privatperson eller det mindre værksted. Maskinen kan stilles op ad en væg, med sit svingarmsdesign, og optager derfor ikke meget plads på værkstedet - og her kan du skifte dæk på både stål- og alufælge, op til 21". Maskinen er udstyret med plastbeskyttere på fritykkeren i siden, samt kløerne og monteringshovedet, så du er sikret et skånsomt dækskifte med minimal risiko for at påføre skader på fælg. 

Skal der arbejdes meget med lavprofil og runflat dæk, som har meget stive dækvægge, anbefaler vi at dette gøres med en hjælpearm, som kan tilkøbes til vores større model DTM285HD.

Vores mest populære dækmaskiner - DTM285HD + ART390

DTM285HD er vores mest populære dækmaskine, da den kan dække stortset alle arbejdsopgaver. DTM285HD adskiller sig fra DTM810 ved, at den kan klare op til 28" hjul. Samtidig kan drejebordet køre med to forskellige hastigheder, hvilket sikrer et endnu hurtigere dækskifte end normalt. DTM285HD passer ind hos hobbymekanikeren såvel som dækværkstedet, med mange daglige dækskift. Maskinen er udført i meget robust kvalitet, og du har mulighed for at montere en hjælpearm på maskinen, der gør det endnu nemmere at foretage hurtige dækskift, samt arbejde med lavprofil og runflat dæk. 

ART390 hjælpearm er den perfekte følgesvend til DTM285HD. Den optager ikke meget plads med sit kompakte design, og har en meget præcis pneumatisk hæve/sænk-styring, ved hjælp af sin dobbeltvirkende vippekontakt. Hjælpearmen består af i alt 3 forskellige hjælpeenheder. Dæksidepressen/monteringshoved, som kan køre rundt med dækket, dækrullen, der typisk bruges til monteringsprocessen, samt tallerken der oftest bruges til afmonteringen. På den måde sikrer du nemt og skånsomt arbejde med alle type dæk, både runflat og lavprofil. 

Dækmaskiner til lastvogndæk, traktordæk og entreprenørmaskiner - DTM588/DTM590

DTM588 og DTM590 er dækskiftere der egner sig til arbejde med lastvognsdæk, traktordæk, dæk til entreprenørmaskiner og lign. De to modeller kan tage op til hhv. 26" og 56" dæk og kommer begge med et stort udvalg af dækjern til at arbejde med alle slags dæk.